Kollaborativ eller ej? Sådan vælger du den rigtige robot til opgaven

Samarbejde mellem menneske og robot
Det sikre samarbejde
Valg af metode
Cobot vs robot

Robotter har eksisteret siden 1950’erne og fandt for alvor anvendelse i 1960’erne, hvor den første industrirobot kaldet Unimate blev installeret hos en bilfabrik ved navn General Motors. Sidenhen er der udviklet flere typer af robotter, som i dag strækker sig fra softwarebots til robotstøvsugere til industrirobotter. I 1994 valgte man at udgive standard 8373, som beskriver termer og definitioner som relaterer sig til robotter.  

Industrirobot defineret i ISO 8373 §2.9: 

En robot er en automatisk styret, reprogrammerbar, multianvendelig manipulator, som er programmerbar i tre eller flere akser, fast installeret eller mobil for brug i industrielle automationsopgaver.


Industrirobotten består af:  

Industrirobotsystem betyder ifølge ISO 8373 §2.15: 

System bestående af industrirobot, værktøjer og maskiner, udstyr enheder, eksterne akser eller sensorer, der understøtter robotten i dens arbejde.

Industrirobotcelle betyder ifølge ISO 8373 §2.23:

Et eller flere industrirobotsystemer inklusiv tilknyttede maskiner og udstyr og tilhørende sikkerhedsafskærmede område og beskyttelsesforanstaltninger.

Desuden er kollaborativ robot defineret i ISO 8373 §2.26 som: 

Robot designet til direkte interaktion med en person

Begrebet cobot er ikke direkte defineret, men benyttes oftest om en kollaborativ industrirobot, og vi benytter også ofte ordet for hele cellen – altså kollaborativ industrirobotcelle. 

En cobot er således en installation med en robot, som er forberedt til at arbejde tæt på mennesker eller ligefrem samarbejde med mennesker. 

Et cobot-system består typisk af: 


E
n cobot kan derfor anvendes til mange forskellige processer. Det eneste alle cobots har til fælles er, at de skal være sikre, dvs. mennesker skal kunne færdes tæt på dem uden at komme til skade. Derfor kan det være en fordel at designe cobotten med henblik på det samarbejde, der er tiltænkt mellem operatør og robot.
 

1.1

Samarbejdet mellem menneske og robot

Graden og formen af samarbejdet mellem mennesker og robotudstyr kan opdeles i fire kategorier:

Ingen samarbejde

Under almindelig drift deler menneske og robotudstyr ikke samme arbejdsområde. Områder kan adskilles fysisk. Robot og operatør arbejder altså hver for sig. 

Eksempel: Pakkerobot udfører arbejdet alene, og en person fylder blot forbrugsmaterialer op efter behov i magasiner (paller, papkasser mm.) et sted, hvor robotten ikke kan nå hen. 

Skiftevis samarbejde

Menneske og robot har fælles arbejdsområder, men de udfører ikke arbejde i det fælles område samtidig. Enten er det operatøren, der benytter arbejdsområdet, eller også er det robotten. Den samlede arbejdsopgave kræver, at begge skiftevis udfører deres del af arbejdet. 

Eksempel: Operatøren sætter emner op i en fikstur, og når han har forladt området, kommer robotten og svejser emnerne sammen. Robotten forlader området, og operatøren kan igen gå ind og fjerne det svejste emne. 

Parallelt samarbejde

Et menneske og robot arbejder samtidig i det fælles område, hvor der er mulighed for fysisk kontakt mellem dem. Det er dog ikke nødvendigt med kontakt for at løse arbejdsopgaven. 

Eksempel: En sliberobot, hvor operatøren overvåger processen, mens robotten udfører arbejdet. Operatøren kan løbende regulere på procesparametre ud fra det, han ser for at opnå den ønskede kvalitet. Måske udfører han reparationer på emnet, mens robotten også arbejder. 

Fysisk samarbejdende

Arbejdsopgaven kræver, at operatør og robotudstyr er i fysisk kontakt eller er forbundet via et fysisk emne samtidig med, at robotten bevæger sig.  

Eksempel 1: En skrueapplikation, hvor operatøren holder emnedele fast, mens robotten monterer skruer i emnet. Efter montage af de første skruer kan robotten måske arbejde videre alene, men opstarten kræver, at en operatør hjælper til. 

Eksempel 2: Robotten løfter et emne i den ene ende, mens operatøren løfter i den anden ende. 

1.2

Det sikre samarbejde

Der er fire metoder til kollaborativ robotdrift defineret i ISO 10218-1 sikkerhedsstandarden, hvor én eller flere af disse metoder kan indgå i den samlede løsning: 


Typisk anvendes “cobot”-begrebet om robotter, der understøtter ”effekt- og kraftbegrænsning ved konstruktion eller styring”, og oftest understøttes de tre øvrige metoder også.
 

1.3

Valg af metode

Ud fra kategorien af samarbejde vælges én eller flere sikkerhedsmetoder understøttet af robotudstyret. 

Bemærk at kollaborativ drift dækker robotter i bred forstand, mens cobotbegrebet bruges, hvis effekt og kraftbegrænsning understøttes af robotten. 

1.4

Cobot vs Robot

I praksis er det meget få cobotinstallationer, hvor der er fysisk samarbejde mellem robot og operatør.  

Ofte er det den øgede brugervenlighed ved installation og programmering sammen med muligheden for at undgå afskærmning, der er drivkraften for at vælge en cobot frem for en traditionel industrirobot. 

Det ses oftere, at cobots er implementeret af slutbrugervirksomheden selv i stedet for, at virksomheden har købt færdige løsninger hos en integrator. 

Cobot

Standard industri robot

Cobot

Standard industri robot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af spændende nyheder fra os. Vil du også gerne være opdateret på de nyeste cases i forhold til Cobot Knowledge Lab?

Synes du andre fortjener at se dette opslag?