Sikkerhedsvurderet overvåget stop 
Sikkerhedsvurderet overvåget stop sætter en robots bevægelse på pause, når en operatør er inde for rækkevidde af robotten. Det gælder i øvrigt ikke blot robot-armen, men også griber, transportbånd og andet som kan skade operatøren. En robot i pause vil hurtigt kunne fortsætte sin opgave. 

Eksempel: Imens en operatør er i det kollaborative arbejdsområde, har robotten stadig strømmen tilkoblet, men den er ikke i stand til at bevæge sig. Når arbejdsområdet igen er frit for personer, kan robotten – under korrekt opsætning med de rigtige sikkerhedskomponenter – genoptage arbejdet uden restriktioner og derved arbejde ved høje hastigheder.  

Under specielle omstændigheder vil robotten også kunne sættes op til at fortsætte automatisk uden yderligere indgreb, når operatøren fjerner sig fra robottens arbejdsområde. 

Håndføring  
Ved håndføring forstås at robotten kun bevæger sig, når en operatør trækker eller skubber rundt med den. Robotten kan kun bevæges, når operatøren aktiverer et sikkerhedshåndtag. Når sikkerhedshåndtaget ikke er aktiveret, er robotten i pause (se ovenstående afsnit). 

Når en robot håndføres, kan den bruges som en stærk, smart robot. Den er stærk, fordi den kan løfte en stor vægt, og den er smart, fordi den kan hjælpe operatøren med at styre det emne som flyttes. For eksempel kan en håndført robot sikre, at et tungt emne holdes vandret mens en operatør flytter emnet, eller en håndført robot kan hjælpe en operatør med at placere et emne lige over de skruehuller, som benyttes til fastgørelse af emnet. 

Når robotten ikke er håndført, kan den udføre opgaver som andre robotter. 

Et godt eksempel på en håndført robot kendes fra Aalborg Hospital. Her håndfører fysioterapeuter en robot, når robotten skal lære at genoptræne patienter.  

Hastigheds- og afstandsovervågning  
Med denne metode styres hastigheden på robotten, så hastigheden på robotten er høj, når personer er langt væk. Så snart personer kommer nærmere på robotten, går robotten ned i hastighed for at gå helt i stå, når personer kommer helt tæt på robotten. Samtidig vil robotten gå i gang igen og øge hastigheden efterhånden, som personer bevæger sig væk. 

For at bedømme afstanden er robotinstallationer, der anvender denne metode udstyret med avancerede sensorer, der på en sikker måde kan bedømme afstanden til personer.  

Selvom avancerede sensorer øger prisen for en robotinstallation, er denne metode anvendt på mange anlæg, fordi det kan opbygges uden fysiske hegn, og fordi robotten vil udføre sin opgave hele tiden blot med nedsat hastighed, når der er personer i nærheden. 

Effekt- og kraftbegrænsning  
Denne metode benyttes, når personer samarbejder tæt sammen med en robot – så tæt at direkte kontakt ikke kan undgås. Når kontakt ikke kan undgås, må kontakten ikke skade personer.  

Derfor skal robotten, for at benytte metoden, være udstyret med en teknik, der kan begrænse effekt- og kraftpåvirkning af de personer, der er tæt på robotten. Det kan ske på forskellige måder. Mange af de robotarme, der benytter denne metode, er udstyret med et system, der kan mærke, når robotarmen rammer en person.  Andre robotarme er udstyret med sensorer, der kan mærke personer på afstand.  

Ligegyldigt hvordan robotten virker, må den ikke gøre skade på de personer, der arbejder tæt sammen med den. En skade afhænger typisk af, hvor lang tid personer har kontakt med robotten.  

I en række skrevne standarder er der derfor beskrevet en forskel på en kortvarig kontakt (eksempelvis en lussing) og langvarig kontakt (eksempelvis en fastklemning). En langvarig kontakt er betydelig farligere end en kortvarig berøring, og derfor må kraften ved en eksempelvis fastklemning kun være cirka halvt så stor som ved en kortvarig berøring. 

Cobotarme er udviklet til at indgå i tæt samarbejde med personer.