Elektronikproducent har fået mod på cobots og høster nu gevinsterne

Uddannelses- og testforløb hos Teknologisk Institut gav elektronikproducenten Styromatic mod på at blive egen cobot-integrator.

Ensartet kvalitet, forudsigelig leveringstid og mere værdiskabende, varierende arbejde.

Sådan opsummerer den østjyske elektronikproducent Styromatic gevinsterne ved at implementere kollaborative robotter.

– Cobots gør, at vi kan kvalitetssikre vores proces. Alle print, der fejler, kommer ud af processen, og vi gør det ensartet hver gang. Derudover hjælper det os med at holde en mere forudsigelig leveringstid, siger Mohamad Shagilian Mohamad, som er produktionsteknisk medarbejder hos Styromatic.

– Sidst men ikke mindst kan vi give vores operatører noget mere værdiskabende, varierende arbejde, mens vi lader robotten løse det simple og ensartede arbejde, tilføjer han.

Fået mere mod

Røgalarmer, rottefælder og scenelys til rockkoncerter. Styromatics eletroniske styresystemer bruges til mange forskellige produkter i mange forskellige brancher.

For at kunne nå alle deres ordrer investerede virksomheden i 2023 i en kollaborativ robot.

Parallelt med det sendte Styromatic to medarbejdere på et uddannelses- og testforløb hos Teknologisk Institut i regi af Cobot Knowledge Lab.

Her fik de en introduktion til robotteknologiens univers og praktisk erfaring med alle de værktøjer, sensorer og sikkerhedssystemer, som er relevante at kende til, når man skal i gang med cobots.

Et forløb, som gav mod på at tage et skridt videre med cobots i deres virksomhed.

– Til vores første cobot-projekt har vi fået hjælp af en leverandør til at få opstillet, programmeret og kørt ind. Men det næste cobot-projekt har vi lavet selv, og det er kommet af, at vi har fået mere mod og mere viden fra forløbet, siger Mohamad Shagilian Mohamad og fortsætter.

– Vi er stadig i startfasen med kollaborative robotter, men vi tror på, at det er fremtiden, og vi har allerede indkøbt flere nye robotter, som bare venter på at blive sat i arbejde.

Hvad har cobots gjort for Styromatic?

Ensartet kvalitet

Forudsigelig leveringstid

Forbedret arbejdsmiljø

Reduceret nedslidning hos medarbejderne

Cobot Knowledge Lab – der er et partnerskab mellem Industriens Fond, Teknologisk Institut, Implement Consulting Group og Videnscenter for Automation & Robotteknologi (Nord & Syd) – har til formål at klæde nutidens og fremtidens arbejdsstyrke på til at blive innovative cobot-brugere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af spændende nyheder fra os. Vil du også gerne være opdateret på de nyeste cases i forhold til Cobot Knowledge Lab?

Synes du andre fortjener at se dette opslag?

Vil du dykke ned i vores cobot-håndbog?

01