VELUX – en dansk vinduesgigant med 13 kollaborative robotter fordelt på seks lande – fandt hurtigt ud af, hvad det vigtigste i anskaffelsen og udnyttelsen af en cobot er.
Produktionsvirksomheden VELUX har arbejdet med kollaborative robotter – som også kaldes cobots – i mange år, og lige nu har de 13 cobots rundt omkring i hele verden. To af de robotter, der kan arbejde tæt sammen med de menneskelige kollegaer, befinder sig i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at VELUX – der producerer og sælger ovenlysvinduer, lystuneller og ovenlysvinduer – har set et lys i de samarbejdende robotter.
Men selvom robotterne har et ry for at være lettere at håndtere og gå til end mange andre industrirobotter, så er der alligevel nogle ting, man skal have for øje, når man kaster sig ud i samarbejdet med den teknologiske kollega.
Det forklarer Sigurd Lazic Villumsen, der er Technology Contributor ved VELUX.
– Det sværeste i forhold til kollaborative robotter er egentlig at finde den rigtige applikation. Det er nemt nok at tage en traditionel automationsopgave og få den kollaborative robot ind, men det er vigtigt, at vi bruger teknologien det rigtige sted. Det vil sige, at vi skal finde den niche, hvor den kollaborative robot passer ind. Og det kan være lidt svært, fordi man skal tænke anderledes, og fordi de typisk er lidt langsommere og dyrere end traditionelle robotter, fortæller han.
Gør tingene lidt anderledes end før
VELUX købte deres første cobot for cirka ti år siden og har lært en hel del igennem årerne med de kollaborative robotter.
– Vi kan se, at fælles for vores kollaborative robotter er, at de allesammen på en eller anden måde er bag ved hegn eller i bure. Der kan man argumentere for, at vi ikke har brugt dem i forhold til den niche, hvor de rent faktisk passer ind, fortæller Sigurd Lazic Villumsen og fortsætter:
– Det, vi prøver at gøre anderledes nu, er, at vi går ind i applikationen og analyserer dem lidt mere grundigt i forhold til sikkerhed, kompleksitet og hvor kollaborativ løsningerne er, og så finde de rigtige applikationer, der passer.
– Hvis vi for eksempel håndterer skarpe værktøjer eller emner, eller hvis vi arbejder i øjenhøjde, skal vi tænke os om og overveje, om det virkelig er en applikation, som vi skal have en kollaborativ robot til at udføre, tilføjer han
Deler erfaringerne
Vinduesgiganten har gennem de seneste år gjort sig en del erfaringer med de kollaborative robotter. Og de erfaringer vil Sigurd Lazic Villumsen gerne dele ud af.
– Et af de vigtigste råd i forhold til kollaborative robotter er, at man skal gå ud og afsøge, hvad andre folk har gjort inden for de områder, hvor man selv arbejder. Så hvis man arbejder med elektronikproduktion, så gå ud og se, om der er andre, der har lavet noget inden for det område. Hvis man arbejder inden for træområdet, så find ud af, om andre allerede har gjort noget der, råder han og tilføjer:
– Typisk så er det applikationen, som man fejler på. Så hvis man kan finde den rigtige applikation til den kollaborative robot i det produktionsmiljø, som man selv har, så er det godt – men det kan være svært.
Derudover spiller sikkerhed også en vigtig rolle, når det kommer til cobots, fordi de i høj grad er tænkt til at arbejde tæt sammen med mennesker på et produktionsgulv.
– Når man er ude og kigge efter kollaborative robotter, bliver man tit mødt med, at de er sikre – og det er også rigtigt. Men så snart man putter et værktøj på, så begynder der at være en situation, hvor der kommer en tvivl om, om den er sikker, fortæller Sigurd Lazic Villumsen.
Til det har han også et råd:
– En af de erfaringer, som vi har gjort os i forhold til sikkerheden af kollaborative robotter, er for det første, at vi typisk får noget hjælp i forhold til risikovurdering de steder, hvor det giver mening.